lørdag den 1. september 2012

Garn udsalg og nye projekter

Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle have noget nyt garn i dag. Jeg kan bestemt ikke påstå, at jeg mangler noget i den retning. Faktisk skulle jeg bare lige hente nogle småting i byen og kom ved et absolut tilfælde (næsten) forbi en af byens skønne garnforretninger "Strikkepinden og den lille zebra" i Jægergårdsgade. Da jeg sendte et helt uskyldigt og absolut omkostningsfrit blik mod udstillingsvinduet så jeg, at butikken har 1 års fødselsdag og i den anledning 20% på alt garn. Samtidig opdagede jeg, at butikken er begyndt at sælge Dansk Pelsuld, som jeg er helt vild med og som jeg strikkede denne kjole af Ellen Holm i. Ovenikøbet var der endnu en skøn kjoleopskrift i Pelsuld af Ellen Holm i butikken. Hvem kan stå for det? - Jeg er trods alt kun et menneske.

 Der går kun 300 gram til en størrelse medium, og når der nu er 20%, så har jeg faktisk ikke råd til at lade være. Farven er dueblå farvet på grå bund - jeg er vild med den.

 Hos "Strikkepinden og den lille zebra" kan man købe alle Bente Geils opskrifter og garner. Jeg har længe haft et godt øje til denne raglan trøje, da jeg lige står og mangler sådan en. Jeg kunne ikke stå for den røde tweedgarn - farven er superflot.

Som en servicemeddelelse til mine strikkesøstre i Århus og omegn skal jeg huske at skrive, at "Strikkepinden og den lille zebra holder åbent i morgen søndag, hvor de også har 20% rabat på alt garn. Butikken har mange skønne garner fra bl.a. Hjelholt Uldspinderi o.m.a. Desuden nogle kits fra Rasmilla samt en del egne garner. Absolut et besøg værd.  God weekend til jer alle sammen.

28 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine projekter du skal igang med. Jeg ville også være blevet fristet, hvis jeg var kommet forbi. (Bor dog desværre lidt for langt væk)!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er heldig at bo så langt væk, så du ikke risikerer at få brugt en masse penge, men på den anden side, så sparer man jo også og sparet er tjent som man siger.

      Slet
  2. Puha - godt du først skrev det i dag. Jeg var i Aarhus hele dagen i går og det kunne da være gået helt galt.
    Selvfølgelig havde du ikke råd til at lade være med at købe - sådan skal det være ;-) Rigtig god fornøjelse med det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt du nåede ud af byen Mette, før det gik galt.

      Slet
  3. Jeg bor heldigvis også for langt væk he-he , for det er godt nok lækre indkøb du har gjort .... kan sagtens følge at du var nødt til at købe :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid rart at vide, at man ikke er alene.

      Slet
  4. Dejlige indkøb! Du lokker - mig til at køre derind i morgen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du roligt gøre Irene - vi snakkede faktisk om dig i dag, for indehaveren er fast læser på din blog.

      Slet
  5. Uha, det er vist godt Århus ligger lidt væk ')

    Den kjole ser super god ud.

    Yt

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber også den bliver god, jeg glæder mig i hvert fald til at strikke den.

      Slet
  6. Jamen, hvad skal man så også gøre? Man er jo kun et menneske.... Lækre køb du har gjort!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kan modstå alt undtagen fristelser.

      Slet
  7. Sikke skønne indkøb - den trøje er jeg da også vild med - bor heldigvis ;0)) langt væk fra Århus .

    Rigtig dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Bente Geil kan noget med design og den trøje er bare helt enkel, en rigtig basis trøje og total TV strik.

      Slet
  8. "Uheldigvis" skal jeg på arbejde i morgen. Næste gang, jeg runder Århus må jeg lige ind og snuse. Skønne skønne projekter:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skulle du tage og gøre Charlotte, det er en dejlig lille butik.

      Slet
  9. For pokker da sikke skønne garner og opskrifter. Jeg forstår godt dit problem, hele 20% det kan man da ikke lade næsen gå forbi :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej slet ikke, når man nu har haft næsen for langt fremme (for en gangs skyld).

      Slet
  10. Ej hvor er det altså bare lækkert med sådanne gode tilbud :-) kan godt forstå du ikke kunne modstå denne fristelse :-)
    Ærgeligt man ikke bor i nærheden for det pelsuld ser da bare lækkert ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dansk Pelsuld er superskønt at strikke i, det har en vidunderlig glans, er holdbart i brug, er formbestandigt og findes i skønne farver, derfor er det mit yndlingsgarn.

      Slet
  11. Dejlige projekter og det ser ud som om du har købt noget lækkert garn!

    Jeg bor i Egå udenfor Aarhus og jeg kender slet ikke "Strikkepinden og den lille zebra" - det må jeg have gjort noget ved :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil anbefale dig en tur, når du får en fridag.

      Slet
  12. Fine modeller - og lækkert garn - og 20 % - er jo cocktail som ingen strikkende kvinde kan modstå. Heldigvis er der ikke mange af den slags i min omegn :-/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker at bo i en by med mange garnbutikker, når man er i humør til nyt, går man bare en tur rundt i byen og finder altid noget.

      Slet
  13. Sikke nogle lækre ting du fik med hjem! Jeg er især vild med Geilsk tweed garn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg også Camilla, jeg har godt nok ikke strikket i det før, men det ser så lækkert ud.

      Slet
  14. Ja heldigvis er man kun et mennesker og 20% på garn KAN man da ikke gå forbi. Skønne ting du fik købt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke nemt, når man har en ryggrad som en regnorm, men det er altid dejligt med nye forsyninger, tiltrængt eller ej.

      Slet