søndag den 25. november 2012
Aska
På sådan en regnvejrstung søndag må der lidt nyt strik på bloggen. Jeg iler derfor med at præsentere Aska, som jeg har strikket på i den sidste tid. Modellen er egentlig lidt kortere end på billedet, men jeg ville have den i tunika længde og har derfor øget hver stribe med 2 cm. Ærmerne ser frygtelig lange ud, men passer modtageren fint. Modellen skulle egentlig have været strikket på pinde 6, men jeg valgte at strikke på pinde 5 og i stedet strikke en str. XL og er på den måde endt med en størrelse large.
Aska er et hyggeligt og nemt strikketøj og da der kun er gået 6 nøgler af 31,- kr er prisen også til at overse.
Apropos pris så synes jeg mange garner er blevet helt vildt dyre. Tvinni tweed fra Isager koster nu 176,- kr for 100 gram. Så skal man bare bruge 300 gram til en bluse er vi altså oppe på 528,- kr. Hvis der så skal tilføjes en tråd mohair eller alpaka er vi hurtigt oppe på 700,- eller mere. Det synes jeg simpelthen er for meget. Jeg kan godt forstå at de designere, der udvikler opskrifterne også gerne vil sælge deres eget garn, jeg har bare svært ved at forstå at 100 gram garn skal koste 176,- kr. når jeg kan få 500 gram af en næsten tilsvarende kvalitet for 150,- kr. hos www.garnudsalg.dk. Forskellen er simpelthen blevet for stor efter min mening. Nå det var et sidespring, det er vist tid til en faktaboks.
Faktaboks:
Model: Aska fra Istex, designet af Bergrós Kjartansdóttir.
Størrelse: Slået op til XL på mindre pinde, er endt med str. L.
Pinde: 5.
Garn: Spindegarn fra Istex, 1 nøgle af hver farve, ialt 6 nøgler.
Garn og opskrift er fra Netgarn Farvesammensætningen har jeg set hos tante grøn
Ændringer: Alle striber i kroppen er forlænget med 2 cm.
Rigtig god søndag til alle i blogland.
onsdag den 21. november 2012
Snowdrop
Og nu er det vist tid til en faktaboks.
Model: Snowdrop af Helga Isager
Garn: Tvinni Tweed 1 S
Størrelse: Medium
Pinde: Rundpinde 4 og 4½.
lørdag den 10. november 2012
Og vinderen er.............
Så nåede vi næsten igennem Mortens aften og det er blevet tid til at trække en vinder af min give away. Min søn har stået for lodtrækningen, så det kunne gå ordentligt for sig. Vinderen er Monaelisabeth med denne skønne blog. Hjertelig tillykke. Vil du være sød at sende mig din adresse på sannefink@hotmail.com så sender jeg gevinsten til dig. - Jeg vender snart tilbage med lidt nyt strik på denne kanal. Indtil da vil jeg ønske alle i blogland rigtig god weekend.
Abonner på:
Opslag (Atom)