torsdag den 23. april 2015

Hurra jeg vandt

En af mine yndlings bloggere som jeg altid følger er grendesign - det er Britt der er blogejer og bloggen havde 10 års jubilæum d. 1. april. I den anledning har Britt lavet en meget flot Giveaway med 3 forskellige præmier. Man kunne deltage i lodtrækningen ved at skrive en kommentar om hvad man ville bruge garnet til samt hvilke af de 3 garner man helst ville vinde. Jeg forelskede mig i den lysegrønne silkeuld og skrev jeg ville bruge det til en cardigan og tænk, jeg var en af de heldige vindere. Ikke alene vandt jeg, men jeg vandt også det garn jeg helst ville vinde.

I dag kom garnet så med posten og prøv lige at se her


300 gram af den lækreste forårs lysegrønne silkeuld fra Askeladen. Farven er en blød, lys grøn som mit kamera slet ikke kan gengive, men den er utroligt smuk.



I pakken var også både te og chokolade - simpelthen alt hvad man har brug for til en hyggestrikke stund. Britt har tænkt på det hele.



Og så et dejligt kort med en kærlig hilsen. Jeg må indrømme, at jeg blev rørt over sådan en fin og generøs gave fra et menneske jeg aldrig har mødt, Det er overvældende. Tusind, tak Britt. Jeg glæder mig til at strikke af garnet. Kan næsten ikke vente med at begynde, men jeg må hellere få nogle af vinterprojekterne gjort færdige først - det er på høje tid.

Hjertelig tillykke til Britt med de 10 år. Jeg håber du bliver hos os i blogland i mange år endnu.

8 kommentarer:

  1. Heldige dig :-) tillykke med gevinste - smuk farve

    SvarSlet
  2. Næh, hvor lækkert. Tillykke!

    SvarSlet
  3. Tillykke, det var da en skøn gevinst :)

    SvarSlet
  4. Der var du heldig :). Du har ret : det er en dejlig ting at vinde, og det er rigtig hyggeligt når der er giveaway i blogland.

    SvarSlet
  5. Tillykke med det - det er så lækkert, det garn :-) Der skal nok komme en smuk cardigan ud af det :-)

    SvarSlet
  6. sikken en skøn gevinst :-)

    SvarSlet
  7. Tak for dine dejlige ord - som sagt var det en glæde at give.
    KH Britt

    SvarSlet