søndag den 21. juli 2013

Strik i bomuld




Det er mange år siden jeg har strikket i bomuld og jeg har aldrig tidligere strikket i Safran fra Garnstudio, men jeg synes at det er for varmt at strikke i uldgarn i øjeblikket og da Safran er på tilbud, blev jeg fristet over evne, det kan man jo ikke gøre for vel?

Jeg strikker  Lavender Honey Den skal være med trekvart ærmer tror jeg. Den er meget hyggelig at strikke og man må sige at mønsteret er virkelig udførligt - der bliver man bare taget i hånden. Der er både diagram, fotos og skrevne anvisninger, så der mangler ikke noget.

Selvfølgelig kan jeg ikke nøjes med et enkelt strikketøj, så nr. 2 er startet op (Ufoerne i strikke kurven tæller ikke med i øjeblikket, da det er uldstrik, det er klart).
Jeg strikker Mirabell en sød sommertop, som er set mange steder i blogland. Garnet er muskat og jeg har kun 7 nøgler, håber det er nok.


Efter den dårlige oplevelse i sidste indlæg med min Peasy (og tak iøvrigt for alle de trøstende ord), startede jeg på en sommertop af Kim Hargreaves i Creative Lin fra Rowan. Det viste sig imidlertid at det strikkede drejede mod højre. Hos garnpusheren kunne jeg se, at det samme var gældende med den model, der hængte i butikken, den var simpelthen skæv. Ifølge indehaveren skyldes det, at garnet er løst tvundet og derfor ikke bør strikkes på rundpind. Det synes jeg, at man burde gøre opmærksom på. Garnet koster trods alt 82,- kr. pr. 100 gram og til den pris ville jeg ikke forvente at stå med sådan et problem. Jeg kunne ikke leve med højredrejningen, så den er trævlet op og må på et tidspunkt strikkes på 2 pinde i stedet for.

Pyh, det er simpelthen for varmt at sidde her ved computeren. Termometeret viser 29 grader, så jeg skal vist udenfor og have lidt luft. God søndag til jer alle.

20 kommentarer:

  1. Søde modeller du har på dine pinde - Lavender honey er også at finde på min to-do liste. Ærgerligt med din sommertop, synes nu også at de skulle ha gjort dig opmærksom på at garnet ikke burde strikkes på rundpind.
    Forsat god søndag :)

    SvarSlet
  2. Ja så er det blevet tid til kølige garner. Og hvor er det nogle dejlige modeller du har slået op til. Lavendler honey frister osse mig.

    SvarSlet
  3. Hvor er den fin, Lavender Honey. Mirabel er en super model - den har jeg også lavet. Dem bliver du helt sikkert glad for.
    I mellemtiden har UFOerne fået usynlighedkappen på ;-))
    God fornøjelse.

    SvarSlet
  4. Hvor er den bomuldstop bare fin ! sikken et flot mønster.
    Kan godt forstå, det kan være svært at holde ud at strikke her i sommervarmen - pyyhh ..

    SvarSlet
  5. Hvor er den dog sød, virkelig skønt mønster.

    SvarSlet
  6. Det med varmen må håndteres - jeg har også efter lang tid strikket en bomuldstop. Det er dejligt at strikke i, men jeg synes der kan mangle noget i den måde det former sig i forhold til kroppen. Lavender honey ser utroligt dejlig ud og jeg synes at valget af trekvartærmer er godt, de giver en lethed jeg godt kan lide. Jeg supplerer så ind i mellem med pulsvarmere i samme garn ;-)Jeg forstår godt du bliver irriteret over at garnforretningen ikke oplyser at det vil være fornuftigt ikke at strikke på rundpind - ikke mindst på grund af garnprisen

    SvarSlet
  7. Lavender honey er straks kommet på min to-do-liste også. Det er farligt med alle de fine ting man ser på bloggene. Man ender jo med at blive helt stresset !

    SvarSlet
  8. Sikke et par søde modeller, du strikker, dem må jeg vist hellere kigge nærmere på

    SvarSlet
  9. Søde ting du strikker og det er modeller du kan bruge, når det bliver køligt igen.

    SvarSlet
  10. sikke nogle skønne sommerlige modeller du har gang i :-)

    Ja varmen og dermed sommeren er da kommet til danmark kan man da roligt sige. Har tilbragt det meste af tiden ved stranden med mine rødder og idag på terassen med en god bog.

    Mon garnet er enkel tråd kunne godt tænkes når den trækker skævt, det skal man altid lige huske at være opmærksom på. Vil sige, at det kunne garndamen altså godt lige have gjort opmærksom på når man køber garnet lige meget hvad prisen er... det er sørme ikke god stil i mine øjne og var nok blevet temmelig misfornøjet på hende jeg handlede hos....

    Håber du nyder det dejlige vejr :-)

    SvarSlet
  11. Søde sommerting du har på pindene, skønne farver.
    Synes generelt at alt bomuldsgarn trækker skævt hvis det strikkes rundt, har læst noget om det et eller andet sted, kan bare ikke huske hvor og hvorfor.
    Vi må nyde varmen mens den er her, kan sagtens strikke uld nu.....

    SvarSlet
  12. Sikke nogle fine modeller du er startet på! Henter lige lidt inspiration......
    Hvor ærgeligt med det højredrejende garn. Det er ikke noget, man gider betale guld for at skulle opleve. Håber, det arter sig, når det bliver syet!

    SvarSlet
  13. Ih ha, anden dårlige strikkeoplevelse indenfor kort tid - heldigvis, at du opdagede det! Lavender Honey bliver da en succes:-)

    SvarSlet
  14. Hvor er det nogle smukke modeller du har gang i :)
    Dejligt med lidt bomuld ind imellem , især nu det er så varmt :)
    Hvor er det surt med det garn der drejer - og en simpel oplysning om at dette garn ikke kan strikkes rundt - ville gøre at man selv kunne tage stilling - øvøv

    SvarSlet
  15. Hvor er det et par skønne projekter, den Lavender Honey er da helt uimodståelig - måske sku jeg også lige gå over til noget i bomuld ;-) Jeg strikker faktisk på et par uld-projekter, men også et enkelt viscose/hør projekt, når det er alt for varmt :-)

    Ærgerligt, at du måtte trevle op - det ville ha været rart at vide på forhånd!

    SvarSlet
  16. Det er et par ualmindeligt søde modeller du har gang i.Jeg får også lyst til en gang lavendel honning. Glæder mig til at se den færdig.

    SvarSlet
  17. uldgarnet bliver også for varmt for mig i disse dage - strømpegarnet går det lidt bedre med. Det er nogle fine sommermodeller du har sat i gang, håber du når at få glæde af dem i disse skønne, varme dage.

    Ærgeligt med hørgarnet der drejede - jeg har også hørt at entrådet garn altid skal strikkes frem og tilbage!

    SvarSlet
  18. Takk for tilbakemeldingen både her og på min blogg angående Lin fra Rowan. - jeg har mer enn et par nøster i denne kvaliteten liggende og kjenner nå at det ikke frister veldig mye å hente dem frem. Nå ja. Nydelige ting du har på pinnene. :)

    Kos deg i sommervarmen. :)

    SvarSlet
  19. Den Lavender Honey er da fuldstændig vidunderlig!!! Den er straks tilføjet min liste. Meget meget lækker farve du strikker den i, jeg er så vild med syren!

    SvarSlet