Disse 2 bøger måtte jeg bare eje. Annette Danielsens hæfte har nogle gode modeller, som jeg skal have strikket og jeg har allerede garn liggende til flere af dem, der kan bruges, så med nogle små supplement køb, er der grobund for at få reduceret garnlageret lidt.
Islandsk strik kunne jeg heller ikke leve uden. Jeg synes det er en fantastisk bog, og jeg kan allerede mærke, at den bliver min nye strikke bibel. Der er så mange modeller i den bog jeg gerne vil strikke. Jeg elsker trøjer med rundt bærestykke og her er der rigeligt at vælge imellem.
Den første trøje, der skal på pindene er Prýdi. Den så jeg i går hos Netgarn og faldt pladask. Christina hos Netgarn havde strikket den op i petroleum/turkis/sort og den var bare superflot, så den måtte jeg have garn med hjem til. Bogen fik jeg i julegave, så den havde jeg allerede.
Farverne er superfine og lige mig.
Malabrigo Sock Yarn faldt jeg over hos Fandango. Det er et utroligt smukt garn, som ikke er helt billigt, men til gengæld rækker det langt. Farven impressionist sky er super smuk og mit kamera kan på ingen måde yde den retfærdighed, da det er et håndfarvet garn, hvor den blå farve varierer.
Der skal strikkes en af de nye brede bluser med stramme ærmer i det garn og jeg er ikke i tvivl om, at det er helt vidunderligt at strikke med.
Nogle ufoer har måttet lade livet. Jeg var begyndt på en Thursday af Susie Haumann i Drops alpaca og Geilsk tynd uld på pinde 4. Strikkefastheden passede, men det strikkede blev alt for kompakt, så den er trævlet op. En sommerbluse i muskat fra Drops røg samme vej sammen med en nederdel i Fabel, som jeg aldrig får gjort færdig.
Herudover ligger der 2 stribede raglansweatre i kuven, som bare mangler ærmer og en rød Olive, der kun mangler et enkelt ærme. Det sidste projekt er Wisdom af Kim Hargreaves i pink Rowan garn. Jeg har kun strikket ryggen og har endnu ikke besluttet om jeg vil fortsætte med den.
Nu vil jeg kaste mig over pindene og den gode islandske uld, så må ufoerne vente lidt.
Rigtig god søndag til jeg alle.
Det er nogle dejlige farver, de ligger rigtig flot op til hinanden. Jeg håber, du får hygget i eftermiddag, det er meget vigtigere end ufoer
SvarSletDet har du ret i Britt.
SletDejlige bøger du har fået. det er altid dejligt med inspiration og opskrifter lige ved hånden. God søndag.
SvarSletJa, det er nogle lækre bøger og inspiration får vi vist aldrig for meget af. Også god dag til dig.
SletØj øj for nogle dejlige farver du har valgt til Prydi - den bliver helt sikkert smuk!
SvarSletMalabrigo - suk det er smukt garn!
Og så fik du ryddet lidt op i strikkekurven - det er ikke så skidt - god strikkelyst med det nye :)
Tak Kirsten - jeg kunne slet ikke stå for hverken garn eller farver. Kan i det hele taget modstå alt undtagen fristelser.
SletSelvom det ikke er sjovt at pille op, giver det n alligevel lidt ro, når det først er gjort.
SvarSletJeg er helt vild med de farver, du har valgt til Prýdði, den glæder jeg mig meget til at se mere til
Tak Lydert, jeg er startet og det tegner godt indtil videre.
SletSpændende strik du har på programmet - det glæder jeg mig til at se mere til :)
SvarSletTak, jeg håber den bliver god.
SletSpændende:-) og sikke farver. Glæder mig til at se mere.
SvarSletTak Vibstrik, farverne er smukke sammen synes jeg.
SletSå deilig å ha så mange spennende prosjekter på gang. Flotte farger du har valgt. Veldig spent på resultatet.
SvarSletDet var nu blevet til lidt for mange projekter Helle, for det kneb med at bevare overblikket, men nu går det bedre.
SletDet ser virkelig skønt ud! Den trøje bliver så flot i petroliumsblå....
SvarSletTusind tak christunte, jeg glæder mig til at få den færdig.
SletSmukke farver i den islandske uld - dem kan jeg heller ikke stå for. Glæder mig til at se resultatet..
SvarSletDe er så smukke sammen, jeg er vild med de blå farver.
SletDe to bøger er bare skønne. Jeg har dem også - og har det ligesom dig med den islandske : der er op til flere modeller der simpelthen bare må strikkes. Det er rigtig skønne nuancer du har i Lett Lopi - er vild med den farvesammensætning. Og den superskønne blå glæder jeg mig til at se omsat i en bred bluse med stramme ærmer :o)
SvarSletTak Mona, det er 2 skønne bøger og der skal strikkes mange modeller fra dem begge.
SletNej, hvor sjovt, jeg har lige fået begge to i gave og jeg er også fuldstændig vild med Islandsk strik - sikken en smuk, smuk bog og helt vidunderlige opskrifter. Prydi bliver fuldstændig fantastisk i de farver :-)
SvarSletTusind tak Lene, vi må igang med at strikke efter vores nye bøger. Det kribler også i mine fingre, når jeg ser de mange smukke opskrifter og så synes jeg at afsnittet om strik i Island er utrolig interessant at læse.
SletSikke lækre bøger - tror også jeg må have den islandske , ikke fordi jeg er god til flerfarvestrik men fordi jeg syntes det er superflotte opskrifter :)
SvarSletGlæder mig rigtig meget til at se din trøje , det er så lækre farver. Rigtig god arbejdslyst :)
Marianne
Tusind tak Marianne. Jeg tror nu sagtens du kan strikke flerfarvestrik fra denne bog, for der er som regel kun 2 farver i brug ad gangen og mønstrene er ikke svære.
Sletsikke nogle lækre farver du har fundet der og modellen ser også skøn ud... ja nogle gange må ens ufoer bare lade livet til fordel for andre sager, nogle gange fordi ideen bare ikke fungere eller fordi modellen ikke lige falder i ens smag mere.. Glæder mig til at se, hvad du får ud af garnet :-)
SvarSletDu har ret Marion, af og til må man trævle op og selv om det er træls er det også en god fornemmelse bagefter at man ikke har noget strik til at ligge, som man aldrig får gjort færdig og aldrig kommer til at bruge.
SletDen islandske bog er nemlig bare super skøn,den er også at finde på min boghylde,og lettlopi er jo bare en skøn skøn garn,sjovt som man kan komme ind i netgarn og så lige falde over en opstrikket trøje i lige de farver som man er helt vild med,jeg har krammet en grøn cardigan i samme butik,mønster fra drops,hvor billede på hjemmeside bestemt ikke yder den retfærdighed,men strikket op,mums da :))
SvarSletJeg er helt enig Gitte, man kan nogle gange blive overrasket over at se en trøje i virkeligheden og evt. i en anden farve. Det gør en kæmpe forskel.
SletDet er så farligt med nye strikkebøger, der er så meget der skal strikke og alt for lidt tid ;o)
SvarSletJa sådan har jeg det også og nu kommer der endnu en strikkebog fra Susie Haumann, som bare ser god ud. På den anden side, hellere for meget inspiration end for lidt.
SletSmukt smukt garn.
SvarSletTusind tak Helle
Slet