I mellemtiden kan jeg jo fremvise mit nye garn. Jeg er nemlig blevet uldbegavet. Nu ligger der egentlig i begrebet "begavet", at det er noget man har fået i gave. Det er så ikke gældende for mit vedkommende, jeg har selv købt og betalt. Vi er nok snarere ude i det som Lea kalder egenomsorg.
Jeg er faldet pladask for Kenneths garn. I flere år har jeg strikket med diverse supersoft garner, men Kenneths Blackhill Højlandsuld slår altså alle de andre i blødhed og er den der bliver mest lækker i strukturen efter vask. Det er bestemt ikke fordi jeg er sponsoreret, for det er jeg ikke, men nu har jeg i mange år strikket af både Isagers højlandsuld samt mange af de andre og Kenneths er klart den bedste. At den samtidig er den billigste er jo ren win win og jeg er derfor gået lidt amok med nye forsyninger.
Her er blå blomst, meleret engelsk rose, sødsuppe, grafit og mørk blåbær. Jeg køber 300 gram mørk blåbær, men har allerede fortrudt jeg ikke fik en hel cone.
Her har vi åbent hav, sorten muld, mørk petroleum, mørk indigo og skovbær. Billedene yder på ingen måde garnerne retfærdighed, da mit kamera ikke gengiver dem godt nok. Den ægte vare kan ses på garnudsalg.dk
Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal lave af det alt sammen. Et er dog sikkert, det skal nok blive brugt og det er sjovt at gå og planlægge og få ideer.
Jeg vender tilbage så snart jeg har lidt nyt strik at præsentere. Indtil da vil jeg ønsker jer alle en rigtig god helligdag i morgen.
Lidt amok?
SvarSletHi, hi, du er da gået absolut-totalt-amok!!!
Der er da ikke noget at sige til det for JC Rennies supersoft (aka Blackhill Højlandsuld) ER altså bare skøn og man kan da altid klemme et par cones mere ind på lageret!
Jeg købte også lidt i går og når jeg siger lidt, så mener jeg lidt :-) Sølle 250 g og det til samme pris som en hel cone koster ved Kenneth, men pyt, når jeg er i strikkecafé støtter jeg gerne butikken.
Skønne farver, du har købt; nu hvor jeg næsten kan lide blå, var der måske også røget en blå eller to i min kurv, men nok flere grå og brune. Og selvfølgelig noget sødsuppe, engelske roser og nogle blåbær :-)
Jeg glæder mig MEGET til at se dem omsat til skønne modeller!
Skønne garner du har fået købt og du gør god reklame for Kenneth Weller. Jeg har endnu ikke prøvet hans garn men har vældig lyst, men det er så svært at vurdere farver på nettet og jeg kan godt lide at mærke på varen inden jeg køber. Det kunne være at man skulle sig sammen og få bestilt så der kan komme endnu mere på lager. Det skal nu nok blive omsat på et tidspunkt. Glæder mig til at se hvad du finder på at strikke af dine skønne farver.
SvarSletJeg har også lige købt (dog lidt mere beskedent) ind hos Garnudsalg. Priserne og garnet kan man kun være tilfreds med. Spændende at se, hvad du omsætter garnet til.
SvarSletJeg er helt enig med dig højlandsuldet er helt fantastisk, hans bomuld/uld blanding er også skøn og kombinere man dem med alpakaen, ja så har man min absolut ynglings blanding som er perfekt til en 41/2.
SvarSletDu har så ret, det er det bedste basta :0)
SvarSletDet er bare lækkerier, du der har købt. Jeg er også vild med kvaliteten, strikker i øjeblikket i silke/uld, det er også mums. Glæder mig til at se dine nye kreationer
SvarSletShop amok - skønt og dejlige farver :)
SvarSletHa-ha-ha, dit slogan "Stedet hvor trådene samles" kommer helt til rette her :-))
SvarSletGod fornøjelse med de skønne farver. Jeg er også fan.
Wow, rene lækkerier- har også lige fået lidt ( læs meget ) garn på hylden :)
SvarSletJeg er helt enig - højlandsulden fra garnudsalg er perfekt. Det er sjovt som den forandrer sig ognfoldermsig ud efter vask. Garnudsalg har åbent hus her i weekenden. Eftersom jegnhar sommerhuset fyldt med garn springer jeg over i år - for der er fyldt med fristelser ;). Jeg glæder mig til at se dine projekter efterhånden som de bliver færdige .
SvarSletEgenomsorg er meget, meget vigtigt! Og jeg er altså også stor fan af Kenneths garner!
SvarSletHold da op et lækkert lager du har investeret i.
SvarSletJeg har først nu købt ind til en trøje i Garnudsalgs højlandsuld, efter at have læst mange roser om det på adskillige blogs, og jeg kan se på dit indlæg, jeg ikke kommer til at fortryde :-)
Smukke farver. Det er jo også en stor fornøjelse at gå og planlægge alle de dejlige ting man gerne vil strikke.
SvarSletEgenomsorg er bestemt vigtig:-)
SvarSletMeget lækkert! Selv om det dig der er den glade giver, kan du da godt kalde dig begavet......
SvarSletDejlige farver og du har været tidligt til Åbent Hus ;) Jeg er nybegynder, men har også stiftet bekendtskab med den dejlige uld og ikke mindst den gode service. Så det giver bare lyst til at prøve mere. Og så er det dejligt at blive inspireret af jer garvede her i blogland.
SvarSletSikke nogen dejlige farver du har købt. Glæder mig til at se hvad du får strikket af det
SvarSletWouw skønne farver, er snart helt misundelig over at læse om alt det skønne garn i har købt, og jeg har bare alt for langt til Gug.
SvarSletDet er osse nogen skønne skønne farver du har valgt .....
SvarSletTak alle sammen
SvarSletLækkert garn og flotte farver skal jeg love for. Det bliver spændende at se hvad det bliver til!
SvarSlet