ADVARSEL: Her er tale om et billedtungt indlæg. I min strikkekurv er der flere ufo'er og den første er denne kjole, som har ligget længe i kurven. Den er tidligere strikket i en utrolig flot udgave af Irene fra Irenes optegnelser, se her. Min udgave er strikket i en enkelt tråd supersoft i en mørk vinrød farve. Jeg tror jeg er kørt død i de 55 cm glatstrik, der ligger forude, men når Irene kan, så forsøger jeg også, så den får lov at overleve i strikkekurven lidt endnu. Opskriften er herfra, hvor det lækre Supersoft garn også er købt.
Sidste UFO i strikkekurven er endnu en Else Schjellerup model. Jeg overvejer seriøst at trævle den op, da jeg ikke tror, jeg nogen sinde kommer til at bruge den. Jeg har lyst til at lave den korte udgave af Vibe i stedet for, men i noget andet garn.
Så er jeg netop gået i gang med et nyt strikketøj. Min søn har ønsket sig en varm trøje til vinter og er faldet for denne
Jeg strikker sjældent Hjertegarns modeller, men i år er der ikke mindre end 4 jeg har lyst til at lave. Den første er min søns trøje her ovenfor, som strikkes i Minivital, 100% uld i en flot mørkebrun farve
Den næste er denne skønne bluse, som skal strikkes i rødt Kamgarn. Den bluse er vildt sød synes jeg og den røde farve, kunne jeg ikke stå for.
Opskriften til blusen ovenfor indeholder også opskrift til en kjole og jeg er lige lagerførende i 2 alpaka garner, der kan blive til 2 kjoler. Jeg er dog ikke så vild med kraven, så den laver jeg nok om og jeg tror også jeg forlænger ærmerne.
Jeg er dog meget i tvivl om alpaka garnet kan holde faconen, men håber det kan fungere. Den mørklilla skal nok strikkes først, inden vintermørket sætter ind og det bliver svært at se de mørke farver.
Denne trøje faldt jeg pladask for og den gulgrønne farve kan man kun blive i godt humør af, så den bliver jeg også nødt til at strikke, og jeg kunne sagtens finde på, at gå i gang med den med det samme.
Denne top synes jeg er ret flot, med den løse krave. Den bliver strikket i en koksgrå Kamgarn.
Hov jeg var lige ved at glemme den sidste UFO. Det er endnu en Marie fra Design-club i supersoft i en skøn blå farve. Jeg har altså et eller andet med den model.
Der er som sagt planlagt en del fremtidige projekter, men da jeg har set, at der lige er ny strikkebog herfra og da jeg har mindst 3 projekter i Lisa Renners bog Close, der også skal strikkes, begynder jeg snart at få sved på panden. Oveni dette er der i denne uges Hendes Verden den lækreste trøje fra Bente Geil og den 28 september kommer Anette Danielsens nye bog, som garanteret også er fuld af fristelser, så der er nok at tage fat på. Til gengæld fortalte Charlotte Tøndering mig i går, at Helga Isagers årlige bog er udsat til november.
Nå, jeg må se at komme i gang, jeg har ikke tid til at blogge mere, jeg skal strikke. Godt man har ferie.
Nogen gange kan jeg godt blive lidt overvældet af indholdet af min strikkekurv, men din må da godt nok være noget størrer! Dejlige ting du har gang i, og dejlige ting du planlægger - uhhh, jeg elsker at blive inspireret.
SvarSletHej Sigrid, ja inspiration må der til, jeg elsker også at blive inspireret, det er rart at have lidt at gå i gang med nu hvor efteråret snart melder sig
SvarSletHvor en masse skønne ting du har gang i må jeg sige.Fler der godt måtte flytte i min strikkekurv :O) Tænkte på mønsteret til kjolen du er ved at strikke hvor kan det købes,for den kunne jeg godt tænke mig at lave.Er ret vil med snoninger lige nu.
SvarSletHej Benthe
SvarSletMønstret til kjolen/blusen er købt hos Garnlageret i Århus og er en del af den nye kollektion for efterår/vinter 2011 fra Hjertegarn.
Jeg kan se du bor i Tilst, så du kender sikkert butikken.
Der er dog ikke snoninger i mønstret, men ribmønstre.
Er du da helt rundtosset, du har gang i meget og materialer til endnu mere ;O)))
SvarSletJeg glæder mig til at følge projekterne efterhånden som de bliver færdige ;O)
Tillykke med din fine blog!!
SvarSletJa, jeg er i gang med en tilsvarende kritisk gennemgang af ufærdige projekter, og der er i alt fald et par stykker som ikke skal gøres færdige - øv. Men så er der også et par stykker jeg pludselig ser på med andre (mere inspirerede) øjne - hurra!!
Kirsten jeg er næsten også helt rundtosset, der er gang i mange ting lige nu.
SvarSletMona en kritisk gennemgang er af og til nødvendig, men heldigvis er der hele tiden noget nyt at blive inspireret af
Ih, hvor er det dejligt at se, at du også har en hundens masse projekter :-)
SvarSletDin Marie er superflot. Min Marie ligger nederst i kurven. Mangler vist kun halvdelen af ryggen, men er stadig i tvivl om den skal laves, eller den skal trævles op. Sikke en masse flotte modeller du har gang i, og kig på.
Sikken en masse projekter..får helt sved på panden..lykke til :-)))
SvarSletKlem Vilma
Tak Mariann, jeg var også i tvivl om Marie undervejs, men er glad for jeg gjorde den færdig. Jeg er spændt på at se din, hvis du beslutter at gøre den færdig.
SvarSletVilma, der er mange projekter, det er svært at holde fast i en ad gangen, jeg har lyst til at begynde på dem alle sammen på en gang.
Ja, godt man har ferie. Det må du nok sige. Selv går jeg ind i min tredie ferieuge, og der er ikke sket det med uldprojekterne, som jeg havde troet. Men strikket har jeg næsten hele tiden.
SvarSletRigtig god fornøjelse til dig. Det er da en fantastisk masse skønne projekter, du har på pindene/på beddingen. Dem må jeg følge, hvad jeg glæder mig meget til.
Tak Kirsten, hav en rigtig god tredje ferieuge og god fornøjelse med uldprojekterne.
SvarSletHej igen. Jeg har spurgt om opskriften på din kjole, som jeg har set på Irenes blog. Men jeg lagde mit spørgsmål som en kommenter til dit indlæg af 6. august? Håber alligevel du gider svare. Jeg glæder mig iøvrigt til din blog.
SvarSletHej Kirsten
SvarSletMit svar til dig ligger under den 6. august.
Håber du får fat i opskriften.
Tusind tak for din søde kommentar på min blog, og velkommen i blogland ;-)
SvarSletSikke masse skønne projekter du har gang i. - Og sikken masse lækkert garn.
Tak for din velkomst Gitte. Jeg har læst din blog i lang tid og du laver nogle skønne ting, især er jeg vild med alle dine strikkede kjoler.
SvarSletTillykke med din fine blog!
SvarSletDejligt at det ikke kun er mig der har mange projekter igang.
Jeg trænger vist også til at få dem frem i lyset!
Tak Tine, og tak for hjælpen med garnet i dag. Jeg glæder mig til at se dine projekter efterhånden som de kommer frem i lyset.
SvarSletPyha.... man bliver helt forpustet.....men sikken en masse lækkert din strikkekurv indeholder, der skulle da være projekter nok til de næste par uger.....;-)))
SvarSletkh Jane
Jane det er skønt at have noget at vælge imellem.
SvarSletDu laver nogle super skønne ting!
SvarSletEr faktisk veninde med hende, med det mørke hår - på opskrifterne ;-)
Det er altid lidt sjovt at se hvor hun dukker op :-0
Håber du får lavet alle de fine ting!
Hvor er det sjovt, at det er din veninde, der er på billederne. Jeg kender også en model, der dukker op rundt omkring, senest i filmen Klovn, jeg så i går aftes. Det er lidt skægt, sådan noget.
SvarSletJeg har lavet unisex sweateren, er faktisk i gang med nr. 2 af dem. Kjolen din veninde har på har jeg opgivet i første omgang, fordi alpaca garnet desværre ikke holder faconen. Overvejer nu at lave kjolen i et andet garn.