søndag den 23. august 2015

Vest i vendestrik

Tak for de mange søde kommentarer til mit sidste indlæg.

Monterings Åge arbejder på livet løs og endnu et projekt er blevet færdigt. Det er vest i vendestrik, som jeg så for nogle år siden på gårdbutikken Katrinelunds hjemmeside. Dengang sagde den mig ikke så meget, men så for nogle måneder siden så jeg en der havde den på over en sort t-shirt og den var bare vildt flot i virkeligheden, så jeg bestilte straks et kit og gik i gang.


Jeg er vild med farveforløbet, som mit kamera desværre slet ikke gengiver korrekt. Farverne er i virkeligheden meget mere klare og stærke. Superflot sammen med den sorte bundfarve.

Desværre var der ikke garn nok i det kit jeg fik tilsendt. Jeg havde købt garn til en str. L og fulgte opskriften til punkt og prikke. Det eneste jeg gjorde anderledes var, at jeg brugte en str. 3½ i pind i stedet for en str. 3 for at opnå strikkefastheden. Om det kan have gjort det skal jeg ikke kunne sige, men da jeg manglede 4 pinde mønsterfarve, var der pludselig ikke mere garn og jeg blev nødt til at købe et nyt nøgle på 150 gram for at gøre de sidste 4 pinde færdige. Jeg fandt dog garnet på tilbud hos Netgarn til 65, kr, men det var alligevel lidt træls. Hvis nogle af jer beslutter jer for at strikke den, så sig endelig til, hvis i kommer til at mangle, så kan i få resten af mit nøgle, for det får jeg aldrig brugt til noget.


Jeg er godt tilfreds med modellen, som jeg synes er rigtig sød og perfekt over en sort t-shirt til vinter.

Faktaboks:
Model: Vest i vendestrik fra Gårdbutikken Katrinelund der også selv har designet opskriften.
Str: Large
Garn: 1 ngl kauni multifarvet EQ samt en rest ialt 155 gram + 1 ngl. sort kauni 150 gram.
Pinde: 3½ for at opnå strikkefasthed samt 3 til kanter.
Knapper: Kokosknapper fra Netgarn. De er ikke helt sorte, da man åbenbart ikke kan få helt sorte kokosknapper, men jeg synes de passer fint til alligevel.

Nu  vil jeg lægge sidste hånd på Olive af Helga Isager, som jeg kun mangler at montere og så strikkes der ihærdigt på både en bluse med rundt bærestykke og en tunika. God søndag til jer alle.

27 kommentarer:

  1. Hvor er den fin, men sidder nu og undrer mig, hvorfor sendte forhandler ikke det manglende garn, købt som kit så skal der være garn nok, og på pind 3,5 i stedet for 3 burde der især, kauni kommer desværre vundet op i forskellige antal gram, sikkert der det er gået galt, du har fået et ngl med lavt gramtal i forhold til det designer har brugt

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte. Der var faktisk det antal gram i de to nøgler jeg fik, som der ifølge opskriften skulle være. Forhandleren nægtede at sende det manglende garn med den begrundelse, at der plejede at være nok og at andre havde kunnet strikke sjalet med den mængde, der stodi opskriften.

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Den er super flot og jeg er også vil med den. Faconen passer så ikke til mig. Kunne forhandleren ikke sende det garn som du manglede? Du har købt det som et kit og der skal være garn nok, især når du er opmærksom på strikkefastheden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg prøvede, men forhandleren nægtede at sende garnet med den begrundelse, at der plejede at være nok i den mængde jeg havde fået, så det måtte være mig, der havde gjort noget forkert.

      Slet
  4. Den er rigtig fin. Min veninde har strikket en magen til og hun er virkelig glad for den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre Britt, jeg tror også jeg bliver glad for den.

      Slet
  5. Det er en rigtig fin vest du har strikket, jeg kan godt forestille mig, at den er fin over sort. Ang. garnforbrug - det er svært, garnforbruget variere fra strikker til strikker. Jeg har lige lagt et oplæg op hvor der var et nøgle for meget og det synes jeg trods alt er bedst :-) Jeg har dog også hørt nogen beklage sig over der er for meget garn....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sus, tak for de pæne ord. Jeg kommer vist aldrig til at klage over at have fået for meget garn, men du har ret, det er svært at beregne, for vi strikker alle forskelligt.

      Slet
  6. Den er virkelig flot og helt perfekt til sort.

    SvarSlet
  7. Den er nemlig super flot og jeg ved godt hvor stærke og smukke farverne er. Det er jo ofte sådan, at man først får øje på en model, når man ser den live - måske godt det samme, for vi får jo altid for meget inspiration ;-) Virkelig ærgerligt, at du var nødt til at købe så meget garn - jeg tror helt klart at forbruget bliver lidt større med en større pind - du ku da lave et par skønne pulsvarmere af resten :-) God søndag aften :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak det var en god ide med et par pulsvarmere. Du har helt ret i at det gør en kæmpe forskel at se strik live. Jeg ved ikke om man bruger mere garn med en større pind, andre siger at man bruge mindre garn. Jeg er for matematisk ubegavet til at kunne gennnemskue det.

      Slet
  8. Åh - den vest er bare så fin! Flot arbejde.

    SvarSlet
  9. Åh, jo den kan jeg godt huske, fik den aldrig strikket dengang den kom frem, den er bare så flot. Du kan bruge resten af garnet sammen med en sort til et lille sjal, der går ikke så meget til.

    SvarSlet
    Svar
    1. God ide Jette, tak for det. Lene foreslog pulsvarmere. Måske ender jeg med at købe et nøgle mere, så jeg kan lave begge dele.

      Slet
  10. Der skal nogle gange lidt inspiration til at få tingene færdige. Godt at du fik spottet en i modellen :-)
    Den er meget, meget flot, og farverne er skønne.

    Tja - det er jo ikke nogle helt små nøgler - sådan lige 150 gram ekstra for 4 pinde......

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Gitte. Jeg kan godt forstå at nøglerne skal have en vis størrelse, pga. farveforløbene, men det ville nu være rart hvis de var lidt mindre.

      Slet
  11. Hvor er den flot, og hvor er du flittig med dine pinde. Det er så ærgerligt når der mangler garn men, som flere skriver, resten kan du bruge til pulsvarmere/muffedisser. Forsat god strikkelyst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Jeg har haft ferie, så der har været lejlighed til at færdiggøre nogle ting, der har ligget alt for længe. Tak for de gode råd og også rigtig god strikkelyst til dig.

      Slet
  12. Det var en riktig flott vest i vendestrikk du har laget. Synd at du manglet garn........men med Kauni kan du jo strikke så mye annet fint, som de fleste her sier, pulsvarmere. Hva med noen sokker, som du valker? Kauni blir jo så mykt når det blir vasket.
    God helg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja sokker kunne også være en ide. Tusind tak Sylvia. Også god helg til dig.

      Slet
  13. Rigtig flot vest. Jeg kan godt forestille mig, at den er særlig flot over noget sort.

    SvarSlet