onsdag den 20. januar 2016

Krokus og konfetti







Krokus og konfetti er to ting, der normalt ikke har noget med hinanden at gøre, men nu har jeg for en gangs skyld to projekter færdige samtidig.
Krokus af Annette Danielsen har været tidskrævende, men også sjov at strikke. 
Jeg har forsøgt at fotografere på alle måder, men desværre kan mit kamera ikke gengive farven korrekt. Den er varm gul og ikke kedelig grøngul, som den ser ud til på mit kamera. I virkeligheden er farven superflot synes jeg. Garnet er Tvinni Tweed - en superlækker, klassisk kvalitet som jeg elsker at strikke med. Nu er den så også faldet i pris sammen med en række andre Isager garner, så det gør den lidt lettere at komme i nærheden af.


 Indtagningerne til raglan er lavet på en helt speciel måde, hvor man strikker 9 masker sammen ved først at strikke hhv. 4 og 5 masker sammen og derefter trække dem over hinanden. Derved bliver indtagningerne til en krokus, hvilket er ret genialt tænkt. Annette er suveræn til at lave opskrifter.





 Konfetti af Hanne Falkenberg har jeg strikket en gang før i rosa og lilla. Denne gang er den i to grå farver. Der er ikke så meget at sige om den, det er en rigtig HF model, som er super hyggelig og nem at strikke samtidig med at der sker lidt.
 Den er strikket i Blackhill Højlandsuld, som også er en af mine favoritgarner.


Faktaboks:
Krokus: 250 gram Tvinni Tweed farve 35S samt en rest 8S til kanter
Pinde: 2½ og 3
Knapper og garn: Købt hos Tøndering
Str: Medium. Var 72 cm i taljen da den var færdig og 82 cm efter vask. Mønsteret åbner sig mere efter vask.

Konfetti: 187 gram Blackhill Højlandsuld i farven havregrød og en rest i farven kulkælderen til striber. Det hele købt hos garnudsalg i Gug
Str. Medium
Pinde 2½ og 3

Nu må jeg så i tænkeboks omkring mit næste strikketøj. Der er garn på lageret i massevis og jeg skal jo nedbringe lageret i år, så jeg vil tage en tur på Ravelry og kigge i opskriftsbøgerne. Hav en god dag derude.

22 kommentarer:

  1. Sikke nogen fine ting du har fået færdig. Jeg er vild med din konfetti. Den er super flot i de grå farver. Isager garn er dejligt, men alt for dyrt. Så det er skønt at det falder lidt i pris

    SvarSlet
  2. To skønne ting, der er kommet af dine pinde. Nu får jeg jo brug for endnu mere strikkepinde. Kan nok ikke få en aftale igennem med arbejdspladsen.

    SvarSlet
  3. Sikke fine ting du har strikket ����
    2 dejlige og forskellige ting.

    SvarSlet
  4. Den gule er utrolig smuk, lige en til foråret, og sikke en flot detalje med indtagningerne. det giver jo et helt nyt mønster.

    SvarSlet
  5. Lækker lækker karryfarve!

    - Anne www.venterpaavin.blogspot.dk

    SvarSlet
  6. Super fine ting! Meget smukke farver, og de er da rimeligt hurtigt strikket af dig - begge er jo på tynde pinde!

    SvarSlet
  7. Det er et par superflotte modeller ! wow må jeg sige. Krokus er helt perfekt - smuk. Sommetider svarer det sig at bruge den tid, det koster. Og konfetti er også bare fin. Krokus kendte jeg fra blomsterbogen, men konfetti mener jeg ikke jeg har set før.

    SvarSlet
  8. To usædvanligt flotte modeller ☺ Hvor er det blevet en smuk krokus - den har jeg også i kikkerten. Konfettien er bare så kæk - sød og anvendelig facon og flot i de grå farver. Både Annette Danielsen og Hanne Falkenberg er suveræne "opskriftsskrivere". Jeg har aldrig oplevet en fejl i Hanne Falkenbergs opskrifter, der er absolut intet overladt til tilfældighederne - de er så gennemarbejdede, når de kommer på gaden ☺ ha en dejlig dag og tak for alle dine dejlige kommentarer hos mig ☺

    SvarSlet
  9. To usædvanligt flotte modeller ☺ Hvor er det blevet en smuk krokus - den har jeg også i kikkerten. Konfettien er bare så kæk - sød og anvendelig facon og flot i de grå farver. Både Annette Danielsen og Hanne Falkenberg er suveræne "opskriftsskrivere". Jeg har aldrig oplevet en fejl i Hanne Falkenbergs opskrifter, der er absolut intet overladt til tilfældighederne - de er så gennemarbejdede, når de kommer på gaden ☺ ha en dejlig dag og tak for alle dine dejlige kommentarer hos mig ☺

    SvarSlet
  10. To helt fantastiske modeller. Hvor er de bare flotte. Krokus står bestemt også på min to do liste. Når Konfetti ikke gør, er det da vist kun fordi jeg ikke havde fået øje på den. Det har jeg nu.

    SvarSlet
  11. To flotte og tidskrævende modeller af to dygtige designere. Når resultatet bliver så godt og man nyder processen så gør det jo ikke noget at det tager lang tid at strikke. Det bliver vist et par stykker som kommer på den i forvejen lange to do liste.

    SvarSlet
  12. Din krokus er godt nok flot. Jeg har kigget på den nogle gange og synes det virker helt uoverskueligt at skulle strikke den med mønster og på en lille pind. Det er en rigtig dejlig farve - jeg kender ikke garnet, men måske jeg skal prøve det engang. Konfetti ser meget anvendelig ud

    SvarSlet
  13. Tvinni garnet er så flott. På mitt nettbrett ser det gul-grønt ut, noe jeg tror er en ganske riktig beskrivelse. Tror nemlig jeg sitter med et nøste med den samme fargen selv. Jeg har ikke forsøkt meg på min av oppskriftene til Anette Danielsen, men har forstått at det er noe jeg burde gjøre. Jeg hører jo stadige tilbakemelding om at hun er religiøse genial når det gjelder smarte løsninger. Flotte ble begge modellene dine. Deilig når alt kaffer. Da får det bare være at det har tatt litt tid. 😊

    SvarSlet
  14. Flotte, flotte trøjer! AD og Hanne Falkenberg er begge meget dygtige og laver skønne ting.
    Jeg strikker også med Tvinni lige nu, det er et skønt garn.

    SvarSlet
  15. Det er nogle dejlige modeller du har lavet, jeg har kig på dem begge. Jeg har aldrig tænkt på at lave konfetti gråt i gråt, men det klæder den :-)

    SvarSlet
  16. Så fine, begge modeller. Jeg har endnu til gode at strikke efter opskrifter fra Annette Danielsen eller Hanne Falkenberg. Men det må jo komme engang :-)

    SvarSlet
  17. Det er bare to helt vildt flotte modeller, men det er jo også super designere der står bag. Der er mange skønne modeller i Blomsterstrik, man får lyst til at lave dem allesammen.

    SvarSlet
  18. Skønne modeller du har strikket. Især er jeg meget begejstret fo den gule Krokus. Den kommer straks på min to do liste.

    SvarSlet
  19. En dejlig model, og den anden ser så fiks ud i højlandsuldens farver. Konfetti er nemlig også fin i grå.

    SvarSlet
  20. 2 skønne modeller. Har HF liggende, men er ikke nået til den endnu.

    SvarSlet
  21. To smukke modeller!

    Krokus er så fin....jeg har jo en forkærlighed for cardigans, så den kunne jeg godt tænke mig at strikke en dag. Men uha, synes der bliver ved med at komme nye lækre modeller til, så det bliver da ikke nemmere at prioritere med tiden ;-) Nogle gange, når jeg synes det er for overvældende med alle de nye modeller, ender jeg med at vende tilbage til nogle af de "gamle" modeller, der har stået på min strikkeliste i flere år.

    SvarSlet